Vi tager ansvar

BLOKHUS Natur Camping

Vi tager ansvar for naturen, miljøet og vores medmennesker

CSR er en integreret del af vores måde at drive virksomhed på, og faktisk har vi igennem al vores tid som lejrchefer tænkt over vores sociale og miljømæssige ansvar, vi har bare ikke fået det italesat. Nu er vi heldigvis kommet dertil, hvor vi har fået nedskrevet vores politikker og indsatser på området, ligesom vi har fået identificeret de områder, som vi vil fokusere på fremadrettet.

Som et natur- og outdoor overnatningssted er det klart, at miljøet og naturen fylder meget i vores bevidsthed, og at det er her, vi brænder for at gøre en forskel. Men vi har også et socialt ansvar, som vi tager meget seriøst, og vi tror på, at selv en lille indsats over for vores medmennesker kan gøre en stor forskel. Med udgangspunkt i FN’s verdensmål har vi udarbejdet et manifest for vores indsatser og initiativer vedrørende hvert enkelt verdensmål, både nu og i fremtiden. Derudover har vi udpeget de vigtigste indsatsområder for os inden for henholdsvis bæredygtighed og social ansvarlighed.