Langtidscamping eller fastligger

Langtidscamping / Fastligger i naturen

Vi har ikke de traditionelle fastliggerpladser, fordi vores koncept som naturcampingplads ikke rigtig passer til redskabstelte, faste bunde, flagstænger, stakitter og krukker med blomster.

I stedet er Blokhus Natur Camping stedet, hvor man som campist bor i naturen i klippede områder midt i det høje græs. Der skal ikke klippes hæk, der bliver kun klippet det mest nødvendige græsareal, og der plantes kun træer, buske og sås græsser, der naturligt hører til i området. Med andre ord - det er meningen, at det skal se vildt ud.

Vi arbejder meget bæredygtigt og har fokuspunkter indenfor alle 17 Verdensmål. Vi er certificeret som bæredygtig campingplads med campingbranchens Green Stay certificering, og vi forventer at vores gæster bakker op om arbejdet med vores bæredygtige campingplads.

Vil I være langtidscampister / Fastliggere, betales der for opholdet efter de gældende priser for henholdsvis lav- og højsæson.

Priser for 2022

Rabatter udregnes efter følgende model:

Ved 5 – 14 sammenhængende overnatninger gives 10% rabat på opholdet

Ved 15 – 28 sammenhængende overnatninger gives 15% rabat på opholdet

Ved 29 – 42 sammenhængende overnatninger gives 30% rabat på opholdet

Ved 43 – 56 sammenhængende overnatninger gives 50% rabat på opholdet

Ved 57 sammenhængende overnatninger eller flere gives 65% rabat på opholdet

Vær opmærksom på, at rabatterne ikke kan kombineres med andre tilbud og rabatter.

Priseksempler:

Vær opmærksom på, at alle priseksempler er uden strøm. Strøm afregnes efter måler.

Hele åbningsperioden 2022 eller det der ligner en helsæson:

2 voksne med ankomst 30 april og afrejse 18. september (134 nætter):
normal campingpris = 25.685,- 
Rabat 65 %:
Langtidscampist pris: 8.990,-

1 voksen med ankomst 30. april og afrejse 18. september (134 nætter):
normal campingpris: 15.080,-
Rabat 65%:
Langtidscampist pris: 5.278,-

2 voksne og 2 børn med ankomst 30. april og afrejse 18. september (134 nætter):
normal campingpris: 37.945,-
Rabat 65 %
Langtidscampist pris: 13.281,-

Forårsperioden 2022 eller det der ligner en forårssæson:

2 voksne med ankomst 30. april og afrejse 25. juni (56 nætter):
Normal campingpris: 9.520,-
Rabat 50%
Langtidscampist pris: 4.760,-

2 voksne og 2 børn med ankomst 30. april og afrejse 25. juni (56 nætter):
normal campingpris: 14.000,-
Rabat 50 %
Langtidscampist pris: 7.000,-